SEASON PAPER COLLECTION
Season Paper Collection skaber papirvarer, hvor farver, mønstre og håndtegnede illustrationer får lov til at fylde. Bag det franske brand står Julie og Mélissa, som tegner brandets mønstre i deres kreative studio i Montreuil.
Inspirationen findes blandt andet i naturen, arkitekturen og de små ting fra hverdagen. Det kommer til udtryk i både blomster, grafiske mønstre, dyr og finurlige illustrationer, der giver hvert design sit eget udtryk.
Hos BY THIIM finder du et håndplukket udvalg af Season Paper Collection. Sortimentet består blandt andet af kort til fødselsdage, kærlige hilsner og små anledninger samt notesbøger, der næsten er for fine til ikke at have liggende fremme.
Season Paper Collections produkter fremstilles i Frankrig med fokus på kvalitet og gennemtænkte materialer. Papiret kommer fra ansvarligt forvaltede skove, og der anvendes primært plantebaserede trykfarver.